Gigt

Gigt, også kaldet muskel- og skeletsygdomme, er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Omkring 700.000 mennesker i Danmark er berørt, hvilket svarer til hver 8. dansker. Leddegigt kaldes også en bindevævssygdom.Der findes mange forskellige bindevævssygdomme, men leddegigt er den hyppigste.

Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt og andre bindevævssygdomme ses også hos yngre mennesker og børn.

Gigt kan behandles - men ikke helbredes

Gigt kan ikke kureres, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Du kan også selv gøre meget for at få det bedre, f.eks. ved at have fokus på træning, håndtering af smerter samt kost og vægt.

Blandt de 200 diagnoser er:

Leddegigt – eller reumatoid artrit – som er en inflammatorisk, autoimmun sygdom. Det betyder, at man har en betændelsesreaktion i sine led. Samtidig begynder kroppens immunsystem at forandre sig og danne antistoffer – blandt andet den såkaldte gigt- eller reumafaktor.

De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt. Man vil også føle sig mere træt, evt. få feber og tabe i vægt, og det kan være svært at komme i gang om morgenen pga. stivhed i kroppen.

Selvom leddegigt kan være en alvorlig sygdom, som kan nedsætte kroppens bevægelighed, er der i dag ofte mulighed for at behandle sygdommen effektivt, og du kan også selv gøre meget for at bevare et godt og aktivt liv.

Yderligere informationer findes på Gigtforeningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk  

Gigtsygdomme hos børn

Der findes flere forskellige gigt- og bindevævssygdomme hos børn. Den hyppigste er børneleddegigten. Nogle af de mest sjældne bindevævssygdomme hos børn er arvelige febersygdomme, blandt disse er CAPS (= cryopyrin-associerede periodiske syndromer) nogle af de allermest sjældne. Kendetegnet for CAPS er en defekt i et enkelt gen, men med 3 forskellige sygdomsforløb under diagnoserne: FCAS (famililært kulde autoinflammatorisk syndrom), MWS (Muckle-Wells syndrom) og CINCA (kronisk infantilt neulogisk hud- og ledsygdom).

Yderligere informationer om børnegigt og disse sjældne sygdomme kan findes på nedenstående danske hjemmeside:

http://www.printo.it/pediatric-rheumatology/pediatricrheumatology/index.asp?Lingua=Danimarca&Paese=Denmark